Nyheder9. juni 2018

Andreas Christensen får kæresten på besøg i Rusland

Hjemveen ved VM bliver lettere for Andreas ”AC” Christensen at holde nede, når hans udkårne Katrine Friis også rejser østpå
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/andreas_christensen.jpg
 (Foto: All Over Press)

Mandehørm og lejrkuller.

Det kan meget hurtigt blive hverdagen, når 23 fodboldfyre skal være sammen uafbrudt i over en måned.

Sådan bliver det for de danske spillere under VM i Rusland.

En af dem, der nok booker en plads på flyet til vodkaens hjemland, er den 22-årige forsvarskomet Andreas Christensen.

Få Danmarks kulørte VM-blad gratis, når du køber denne uges SE og HØR! 36 sider med ALT om slutrundens største stjerner, lækre fotoserier og den bedste underholdning.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/andreas_christensen1.jpg
 (Foto: All Over Press)

I en ung alder har Andreas allerede spillet 14 landskampe og scoret et mål for Danmark. (Foto: All Over Press)

Da SE og HØR mødte ham i landsholdslejren i Helsingør forleden, afslørede han, hvordan man holder savnet af dem derhjemme nede.

– Der er en masse telefonopkald og FaceTime med kæresten og familie. Man kan ikke rigtig gøre andet, kan man? sagde Andreas.

Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...

I London bor kæmpetalentet sammen med sin kæreste Katrine Friis, som også drager mod det russiske denne sommer. (Foto: Instagram (Katrine Friis))

Mor og far bliver hjemme

Men for det unge talent bliver det en smule nemmere at bekæmpe hjemveen.

– Min kæreste kommer derover og ser et par kampe, det er rigtig dejligt, fortalte Chelsea-kometen, som kan glæde sig til at vinke ud mod tribunen til kæresten Katrine Friis, når han er færdig med at tackle nogle af verdens bedste angribere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/andreas_christensen_3.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Selv om dåbsattesten kun siger 22 år, har Andreas Christensen allerede været en del af det danske landshold i tre år. (Foto: Thomas Laursen)

Dog må den unge stjernespire undvære de kærlige kram fra mor og far undervejs i slutrunden.

– Mine forældre kommer ikke – der er sgu for langt til Rusland, tror jeg, sagde Andreas, inden han sammen med resten af landsholdet hoppede i fodboldstøvlerne for at finpudse de sidste detaljer, før turen går til Saransk, hvor Danmark spiller første VM-kamp den 16. juni i Peru.

Få Danmarks kulørte VM-blad gratis, når du køber denne uges SE og HØR! 36 sider med ALT om slutrundens største stjerner, lækre fotoserier og den bedste underholdning.

Sponsoreret indhold