Nyheder27. maj 2011

Andreas Bo: Umulig at score

I komikerens verden eksisterer begrebet ”kærlighed ved første blik” ikke, og han har i det hele taget en kynisk indgang til romantik
https://imgix.seoghoer.dk/media/4f78aa39d650474e8ffd3ba7a51cb070.jpg
 Foto: All Over

Selv om Andreas Bo i øjeblikket er fri som en fugl, skal man ikke regne med, at man bare kan komme ind fra højre og feje benene væk under ham.

Den 44-årige skuespiller med gummiansigtet er nemlig ikke nævneværdig romantisk. Tværtimod. Faktisk kalder han det naivt at tro på kærlighed ved første blik.

- Det der med, at man siger: "Diiing! Der er den - kærlighed ved første blik" har jeg aldrig oplevet. Jeg kan ikke undsige mig fra, at det i min verden læner sig en smule op ad naivitet. Det er en gave, jeg ikke rummer. Alle dem, jeg har været sammen med, er mennesker, som langsomt har vundet sig ind på mig, siger Andreas Bo til Billed-Bladet.

Læs også: Andreas Bo: Tudemarie

Men selv hvis man skulle have tålmodigheden til at få satirikerens varme følelser til at blusse op, skal man ikke gøre sig for store forhåbninger. Han er nemlig slet ikke interesseret i at blive scoret.

- Jeg betragter ikke mig selv som single, for det er en livsstil. Når man er single, dater og leder man efter en kæreste, og det gør jeg ikke, fastslår Andreas Bo.

Sponsoreret indhold