Nyheder4. december 2011

Andreas Bo: Elsker at være ond

Komikeren har fået sin drøm opfyldt
Andreas Bo har skiftet sin sjove side ud med en ond side
Andreas Bo har skiftet sin sjove side ud med en ond side
 Foto: All Over

Han har vundet danskernes hjerter og testet deres lattermusker som parodi-mesteren i "Live for Bremen". Men det kan også blive for ensformigt fra Andreas Bo at spille den samme sjove rolle hele tiden.

Derfor blev den 44-årige komiker ellevild, da han hapsede rollen som det onde spøgelse Stygge Krumpen i TV 2s julekalender "Ludvig og julemanden".

- Det har været rigtig sjovt og rigtig fedt at være med i julekalenderen. For mig er det specielt skægt, fordi jeg får lov til at være ond - det har jeg længe drømt om, fortæller den selvlærte skuespiller til TVTID.dk.

Læs også: Andreas Bo: Umulig at scoreHan er dog godt klar over, at det måske får nogle konsekvenser at spille en ond rolle.

- Nu får vi at se, hvor meget det kommer til at sparke mig i røven, når alle børnene løber skrigende væk i Føtex i hel december, kommer det fra en grinende Andreas Bo.

Indspilningen af dette års julekalender tog fem måneder, men komikeren brugte kun omkring 30 dage på at indspille de scener, han var med i.

Sponsoreret indhold