Nyheder13. juli 2008

Andrea Elisabeth Rudolph: På arbejde med kæresten

Når den populære TV-vært vender tilbage i Vild med dans, bliver det i selskab med danseren Klaus Kongsdal
Klaus Kongsdal skal stå for introdansene, når "Vild med dans" vender tilbage
Klaus Kongsdal skal stå for introdansene, når "Vild med dans" vender tilbage
 Foto: Claus Poulsen

Mon ikke der bliver kisse-misset lidt ekstra i kulissen, når optagelserne til det populære TV2-program "Vild med dans" går i gang her i sommer? I hvert fald medvirker både værten Andrea Elisabeth Rudolph men også hendes hede flamme danseren Klaus Kongsdal.

Han skal nemlig stå for introdansene i de to første udsendelser. Det skriver Ekstra Bladet.

- Jeg står for koreografien til de fælles danse, som de kendte mænd og de kendte kvinder skal danse, siger han til avisen.

Han afslører samtidigt, at seerne godt kan se frem til nogle latininspirerede danse.

Indtil videre er det blevet offentliggjort, at de kendte mænd i udsendelsen bliver: Oliver Bjerrehus, Joachim B. Olsen, Kenneth Carlsen, Hans PIlgaard og Søren Bregendal.

Kvindeholdet er ikke komplet endnu, men det største scoop indtil nu er statsministerfruen Anne-Mette Fogh Rasmussen.

Sponsoreret indhold