Nyheder 29. december 2008
Andrea Elisabeth Rudolph: Kærligheden holdt ikke – igen
Vild med dans-værten og danseren Klaus Kongsdal er gået fra hinanden

Andrea Elisabeth Rudolph og Klaus Kongsdals kærlighed holdt ikke
Foto: All OverKnap et år holdt det for Andrea Elisabeth Rudolph. Nu er hun single igen.
Alt var ellers fryd og gammen, da hun og danseren i februar bekendtgjorde, at de var kærester. Og søde så de da også ud sammen. Men kærligheden holdt ikke for den populære "Vild med dans"-vært.
- Klaus og jeg er ikke kærester længere. Bruddet har været ret ukompliceret. Vi er stadig gode venner og ses stadig. Han kommer sikkert også forbi nytårsaften. Men nu holder jeg en pause og puster lidt ud, når det gælder forhold, siger Andrea Elisabeth Rudolph til Billed-Bladet.
Den 32-årige skønhed fra Vejen kan nu se frem til at få rigtig god tid til at være sammen med sin datter Isolde, to et halvt år, som hun fik med sin forrige kæreste Jacob Houlind.