Nyheder18. maj 2008

Anders W. Berthelsen Kæmper for Burmas børn

Den danske skuespiller og nybagte far går ind i kampen for cykonofrene
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/anders-w-unicef-stort-jpg.jpg

Måske er det klichéen om, at når man selv får børn, så bliver man over følsom, når man ser noget på TV om børn der lider, der har fået den populære skuespiller til at stille op for UNICEF.

I hvert fald har den nybagte far Anders W. Berthelsen valgt at gå ind i kampen for Myanmars (tidl. Burma) børn. På unicef.dk appellerer han til danskerne om, at støtte de overlevende efter cyklonen, der hærgede Myanmar.
- Det er vigtigt at støtte så meget som muligt, og det gør jeg med glæde. Det er en frygtelig katastrofe. De billeder, man har set, af døde dyr og mennesker er helt forfærdelige. Man kan slet ikke sætte sig ind i, hvor forfærdeligt det er, siger en berørt Berthelsen, der i øjeblikket holder barsel med baby.

Anders W. Berthelsen og kæresten Christina Pind blev forældre til en lille pige 2. påskedag, og den 38-årige skuespiller har valgt at holde barsel helt indtil september. Han har takket nej til flere tilbud for at være sammen med familien.
- Jeg sover ikke lige så meget, men det er helt ok. Det virker så naturligt at få hende, lyder det fra fuldtids-faderen

.

Sponsoreret indhold