Anders Matthesen: Ubehagelig dreng

Det har helt sikkert været sjovt at gå i samme klasse som Anders "Anden" Matthesen, men desværre kun for nogle.
- Jeg har været med til at mobbe både elever, lærere og vikarer i skolen og en eller anden familie i byen, som man syntes, var en taber-familie, og så ringede man på deres dør hele tiden, siger han til ungdomsbladet Frikvarter.
Den skarpe komiker havde det ikke så godt med lektier, men at drille andre var noget, han var rigtig god til.
- Jeg kunne godt lide at være på skolen på grund af vennerne. Lektierne brød jeg mig til gengæld ikke om, og så havde jeg lidt magtkampe kørende med lærerne - jeg kunne ikke lade være med at drille dem. Selv dem, jeg faktisk godt kunne lide, siger han til Frikvater.
Men i dag fortryder buddhisten sin opførsel, og i bladet opfordrer han alle børn og unge til at droppe mobningen og i stedet bruge deres energi på at forfølge deres drømme.
Se komikeren optræde i en god sags tjeneste.