Nyheder5. juli 2012

Anders Matthesen: Lyver om sit vilde liv

Komikeren er ikke klar til at lægge rock'n'roll-stilen helt på hylden
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/2415aca15fe04a2590fe66d3fc180554.jpg
 Foto: All Over

Anders "Anden" Matthesen har aldrig lagt skjul på, at han elsker livet i overhalingsbanen. Indtil for få år siden svor han sågar, at han aldrig nogensinde skulle have børn.

Men så Cemille Rosenberg ind i komikerens liv. Hun havde allerede to små rollinger, som Matthesen kunne lege papfar for, og for et år siden blev parret forældre til lille Spencer.

Læs også: Anders Matthesen frosset ude

Det har betydet, at det vilde festliv er definitivt slut for Anders - selvom han ikke er meget for at indrømme det.

- Jeg har aldrig taget stoffer, men der er ikke meget rock'n'roll tilbage i mit liv, så nu drysser jeg bevidst vællingpulver ud over de hotelværelser, jeg besøger, så de tror, der har været en eller anden form for fest, fortalte han til Radio ABC i Randers.

Læs også: Anders Matthesen: Min søn skal ikke passes

- I går lavede jeg faktisk fire baner oppe på Hotel Randers, og jeg har glemt at fjerne dem. det var for at imponere kæresten, men der er ingen grund til, at hotellet ringer til politiet. Det er bare majsvælling, jokede entertaineren.

Sponsoreret indhold