Nyheder22. marts 2009

Anders Fogh Rasmussen: Dejlig nyhed

Fogh kom med afsløringen på Facebook
Anders er en glad mand - morfar og på til vej på et NATO-job ... Det kan ikke blive bedre
Anders er en glad mand - morfar og på til vej på et NATO-job ... Det kan ikke blive bedre
 Foto: All Over

Så skete det. Fogh sprængte bomben, som alle har ventet på.

I nat blev Danmarks statsminister nemlig morfar til en lille pige på 3400 gram.

Det er Fogh og fru Fræks 27-årige datter Maria, der i nat nedkom med en lille pige på 50 centimenter.

Den stolte statsminister afslørede nyheden på sin Facebook-profil.

- Hej alle sammen, jeg har en glædelig nyhed: Jeg er blevet morfar! I nat fødte vores datter, Maria, en velskabt datter, 3400 g, 50 cm. En dejlig søndag! Anders.

Det vælter allerede ind med lykønskninger til Anne-Mette og Anders.

- Hjertelig tillykke - når sådan et lile vidunder kommer til verdenen, bliver alt andet sat i relief. Husk at give dig tid til at være morfar, lyder en hilsen til Fogh på Facebook.

Men hvis Fogh om kort tid offentliggør, at han bliver NATOs næste generalsekretær, får han ikke meget tid til at nyde rollen som bedstefar.

Men det bekymrede ikke Fogh, da han for nylig på sit pressemøde beskrev forventningerne til rollen som bedstefar for Ekstra Bladet.

- Jeg bilder mig selv ind, at jeg har visse evner i retning af multitasking, så jeg tror, at jeg er i stand til at klare mere end én opgave af gangen, herunder at være bedstefar, som jeg ser meget frem til, sagde Fogh.

Sponsoreret indhold