Anders Fogh Rasmussen: Brændte Anne-Mette af
Det skulle have været en festdag for Anne-Mette Rasmussen med hele familien samlet omkring sig. Men allerede efter morgenmaden blev hun forladt af sin mand.
For Anders Fogh Rasmussen var udsigten til en middag i den franske hovedstad med den smukke, unge franske præsidentfrue ved sin side åbenbart vigtigere end at fejre sin kones store dag.
Anne-Mette Rasmussen havde ellers længe glædet sig til sin 50-års fødselsdag. Den skulle fejres sammen med mand, børn og svigerbørn, fortalte hun SE og HØR i begyndelsen af juni. Festen skulle finde sted i statsministerparrets sydfranske idyl, hvor de hvert år er i hele juli.
Skuffet
Sønnen Henrik var kommet flyvende fra USA, hvor han bor med sin amerikanske kone, Kristina. Statsministerparrets to døtre, Maria og Christina, havde taget turen fra Danmark for at fejre deres mor. Så der var udsigt til den store familieidyl.
Men i sidste øjeblik svigtede Fogh og meldte afbud til festen. Han havde pludselig andre planer.
Da SE og HØR et par dage inden mødte Anne-Mette på gaden uden for familien Foghs landsbyhus, kunne hun ikke skjule, at hun var skuffet og ked af det.
- Det er vilkårene, og hele familien er her jo, svarede hun tappert.
Allerede her var hun alene, mens Fogh var taget på vandretur i bjergene.
Læs mere og se billederne i denne uges SE og HØR