Anders Fogh: Har kun været fuld én gang

Den tidligere danske statsminister har kun haft en ordentlig kæp i øret én gang i sit liv

Den tidligere danske statsminister har kun haft en ordentlig kæp i øret én gang i sit liv

Foto: All Over

Anders Fogh Rasmussen er kendt og berygtet for sin selvkontrol og evne til at beherske sig, hvilket blandt andet betyder, at den tidligere statsminister ikke drikker sig fra sans og samling i tide og utide.

Faktisk indrømmer han nu, at han kun har været stangbarcardi én enkelt gang i løbet af sit 56 år lange liv. Men det var udelukkende, fordi han blev lokket i en fælde af sine studiekammerater, da han gik i gymnasiet.

Klassekammeraterne var godt og grundigt trætte af, at Anders Fogh Rasmussen var noget af en stivstikker. Derfor besluttede de at drikke ham fuld OG filme hans brandert.

Det bånd er nu dukket op til overfladen, og i TV2-programmet "Anders Fogh Rasmussen - hele historien", der bliver vist på tirsdag, kan man se klip fra episoden.

- Jeg sang, og det er blevet fortalt, at jeg holdt foredrag på engelsk om fordelene ved at blive medlem af Fællesmarkedet, husker Anders Fogh Rasmussen ifølge Ritzau.

Siden har Anders Fogh Rasmussen aldrig haft så meget som en lillebitte kvist i øret.

- Nej, i hvert fald ikke noget, der er værd at snakke om, forsikrer kontrolfreaken.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close