Anders Fogh: Fik også tvillinger
![Tillykke til farfar Anders og farmor Anne-Mette!](https://imgix.seoghoer.dk/media/244f3af524e04d04815a60455f35ebd0.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy&ar=394:221)
Mens hele Danmark var på den anden ende i lørdags, da kronprinsesse Mary fødte tvillinger på Rigshospitalet, blev der også jublet hos Anders Fogh Rasmussen i Bruxelles. Hans søn Henrik og svigerdatter Kristina, der er bosat i USA, fik nemlig også tvillinger.
Læs også: Anne-Mette og Anders: Vi skal være bedsteforældre
- Det er ret pudsigt, at hun fødte tvillinger samme dag som kronprinsessen, fortæller en glad Anne-Mette Rasmussen til B.T.
På sin Facebook-side skriver den stolte farfar, at tvillingerne er 2 piger, der skal hedde Marie og Anne-Lise. 2 gedigne danske navne, der er et utraditionelt valg, eftersom Foghs svigerdatter Kristina er amerikaner.
Læs også: Anne-Mette Rasmussen: Jaloux
- Det bliver sjovt, når de bliver lidt større og kommer på besøg i Danmark på deres fødselsdag. For så vil alle busserne flage, og vi kan forklare dem hvorfor, siger Anne-Mette Rasmussen.