Anders Breinholdt ørlede på verdensstjerne

Anders Breinholdt tømte sin mavesæk ud over en kendt sangers fodtøj

Anders Breinholdt tømte sin mavesæk ud over en kendt sangers fodtøj

Foto: All Over

Den 38-årige tv-vært har lært at tænke sig om en ekstra gang, når han bliver tilbudt et hvæs på en joint. Det har han nemlig ikke specielt gode erfaringer med.

I 1999 arbejdede den dengang 27-årige journalist for Sony og var i den forbindelse med på Roskilde Festival. Efter en lidt for våd koncert med R.E.M, hvor han også havde røget lidt hash, blev den unge Breinholdt inviteret med til en VIP-fest.

Læs også: Anders Breinholdt: Effektiv slankekur

Her introducerede en kollega ham for forsangeren i Suede, Brett Anderson, og det blev et møde, der går over i historien.

- Jeg hilste pænt på ham, inden jeg i næste sekund kastede op på hans sko. Så gik jeg hjem, afslører Anders Breinholdt på vip.tv2, og forklarer, at han allerede dengang var klar over, at han ikke burde ryge sig skæv.

- Normalt ryger jeg ikke hash. Jeg bliver syg og dårlig, hvilket jeg allerede fandt ud af, da jeg var 14 år. Men stemningen var så god, at jeg sagde "hva fan'" og tog et sug af en joint, men det betød, at jeg blev så sygt skæv.

Tv-værten er også at finde på dette års Roskilde Festival, hvor han er vært på Go'aften Danmark, som sender live fra festivalen hver aften.

Kun tiden vil vise, om Anders Breinholdt holder sig i skindet, eller om han alligevel bliver fristet af festivaltobakken.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close