Anders Bircow: På hospitalet

Anders Bircow har pådraget sig en slem halsinfektion, som nu truer med at sætte det store og længe ventede Linie 3 comebackshow over styr.
- Anders lider meget under sin dårlige hals, og han var en tur på Rigshospitalet til tjek lørdag, siger Linie 3's manager Arne Worsøe til ekstrabladet.dk.
Comebackshowet i Glassalen i Tivoli havde premiere i torsdags, men på grund af Anders' dårlige hals var den nær blevet aflyst.
Læs også: Sådan har du aldrig set Line 3
Trods Anders' skrantende helbred lover manageren alligevel at gennemføre hele turneen uden aflysninger
- Han havde det ikke godt efter premieren, ligesom han heller ikke havde det godt efter gårsdagens show, men vi vil gennemføre hele turneen uden aflysninger, og det kommer vi til, siger han til ekstrabladet.dk.