Nyheder16. februar 2009

Anders Bircow: Holder udsalg

Linie 3-entertaineren sætter husprisen ned med 12 millioner kroner
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/bircow2-jpg.jpg

Det evigt lalleglade smil er formentlig stivnet på Anders Bircows ansigt. Han har sat prisen på sin villa ned med hele 12 millioner kroner, det er næsten halvdelen af, hvad han først satte det til salg for.

Den 284 kvadratmeter store villa med otte værelser blev for 1 års tid siden sat til salg for 25 millioner kroner. Sidenhen har han flere gange sat det ned i pris, men ingen har dog bidt på krogen.

Huset er ellers blevet gennemrenoveret, har gulvvarme i alle rum, panoramavinduer ud til Bagsværd Sø og dyrt Poggenpohl-køkken, men det har ikke lokket køberne til.

Men Anders Bircow nægter selv, at han er ved at være desperat efter at komme af med huset.

- Nej, det er jeg ikke. Jeg prøver at holde hovedet koldt, siger han til Ekstra Bladet.

Der bliver ikke den store gevinst at hente for entertaineren, for der er snart ikke mere at sætte ned af.

- Nej, ikke hvis du tænker på belåningen, siger han.

Han vil dog ikke afvise, at han ikke kan finde på at sætte prisen ned igen. Siden 2005 har han boet i villaen sammen med sin kone Marion og deres to døtre.

Sponsoreret indhold