Nyheder15. september 2004

ANDEN

Jeg kan vist lige så godt begynde at ruste mig.
https://imgix.seoghoer.dk/media/e277937f066742af997ec3b67a289cc1.jpg

Sagen er, at Anders "Anden" Matthesen i Morgenavisen Jyllands-Posten her i weekenden bebudede et regulært angreb på undertegnede. Hvad der jo bestemt er en ærlig sag. Hør blot her, hvordan der nu åbenbart er lagt i kakkelovnen: "Jeg er klar til at tage et bat eller sende en af drengene fra Albertslund (...) Man bliver primitiv." Siger altså den muntre Anden - der dog afstår fra nærmere at angive, hvor eller hvornår festlighederne skal finde sted, (hvad han jo egentlig godt kunne have fortalt af hensyn til de givetvis mange, der gerne lige ville have den oplevelse med). Efter min opfattelse er Anden en af de absolut sjoveste komikere i dette land. Han er lysår bedre end de andre på stand-up-scenen. Hans Vesterbro-julekalender var suveræn, og Simon Spies-forestillingen havde ikke været noget uden ham. Men Anders Matthesen har det ikke nemt. Sagen er nemlig, at denne sarte, kunstneriske sjæl drømmer om at kunne ture rundt i det smarte københavnske natteliv, stangbacardi, snart med den ene, snart med den anden skønhed - uden at det interesser en sjæl.I Jyllands-Posten giver en MEGET forstående journalist stakkels Matthesen lov til at flæbe uhindret igennem. Blandt andet hikster Matthesen, at han ikke vil kaldes alkoholiker i SE og HØR. Nej, det kan jeg da godt forstå. Nu er det så bare lige det ved det, at SE og HØR aldrig har skrevet, at Matthesen er alkoholiker. (Hvad Jyllands-Postens servile medarbejder naturligvis ikke havde fået tjekket i farten). Men det er 100 procent korrekt, at vi her i bladet har bragt stærkt underholdende frontberetninger om komiker-udskejelserne i det offentlige københavnske natteliv.Og ved du hvad, Matthesen: Det agter vi sådan set at blive ved med. Noget problem er det vel i øvrigt heller ikke, når du opfører dig med så meget stil, som tilfældet er. Vel?

Sponsoreret indhold