Nyheder25. august 2008
Anastacia: Slut med at lyve sig ung
Den labre sanger indrømmer nu, at hun rent faktisk fylder 40 år i næste måned

Snart 40 og helt fantastisk
Foto: All OverPopsilden Anastacia, der har fornægtet sin rigtige alder i årevis, står endelig frem og fortæller hvor gammel, hun rent faktisk er.
- Jeg har altid løjet om min alder. Det bliver fantastisk endelig at få lov til at fylde 40. Det har været så besværligt, at jeg skulle opfinde, hvornår jeg var født, hver gang jeg blev interviewet, fortæller Anastacia.
Selv da hun valgte at stå frem og fortælle om sin kamp mod brystkræften, påstod hun, at hun kun var 31 år, selv om hun rent faktisk var 35 år på det tidspunkt. Her var undskyldningen angiveligt, at det var bedst, når hun skulle give håb til andre unge cancer-ramte kvinder.