Nyheder22. januar 2008

AMY WINEHOUSE: RYGER CRACK

Nye videooptagelser viser den talentfulde sangerinde tage så store doser narko, at det er et under, at den spinkle sangfugl stadig er i live
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/amycrack-jpg.jpg

Amys selvdestruktive kurs synes uoprettelig, hvis man skal dømme ud fra den uhyggelige video. Den engang så smukke sangerinde er filmet til en fest hjemme hos sig selv, mens hun suger crackrøg ned i lungerne. Hun tager hiv efter hiv af det dødelige stof.

Der er ingen tvivl om, at Amys familie og venner har grund til at frygte, at hun snart bliver fundet død af en overdosis. Derfor har familien og hendes få rigtige venner tigget og bedt hende om at tage sig sammen og gå på afvænning. Men det ser ud til, at Amy en gang for alle har besluttet sig for total selvdestruktion.

En af Amys venner sagde forleden: - Hun er på vej mod afgrunden - hun slår sig selv ihjel. Den video viser, at kvinden er fuldstændig ude af kontrol. Hun ser syg og beskidt ud, og hun er så tynd, at man undrer sig over, hvor meget mere hun kan klare. Hun må have hjælp.

Festen, hvor selskabet muntrede sig med diverse former for narko, blev holdt i Amys hjem natten før, hun skulle i retten for at støtte sin mand Blake Fielder-Civil.
På trods af at Amy selv siger, at hun skal op klokken otte næste morgen for at være i retten til tiden, sniffer hun først kokain fra hjørnet af et kreditkort og senere knust ecstasy, og da en af festdeltagerne advarer hende om ikke at tage for meget, fordi det er et meget koncentreret stof, affærdiger hun vedkommende og sniffer sultent en ordentlig omgang.

Lige inden klokken fem om morgenen stavrer Amy op af trappen til sit soveværelse, hvor hun sætter sig til at ryge på en glaspibe med crack. Hun inhalerer dybt adskillige gange og holder røgen så lang tid som muligt i lungerne for at få den størst mulige effekt.
Da nogle af vennerne spørger, om hun skal med videre i byen, siger hun, at hun nok ikke er så meget værd, fordi hun også har taget seks valiumpiller "for lige at falde lidt ned".

Videoen er et vidnesbyrd om en stor stjerne, som har solgt millioner af plader, kan forvandles til en svag krøbling, som dårligt kan tale.

Se video af Amy Winehouse, der ryger crack her.

Sponsoreret indhold