Nyheder14. april 2008

AMY WINEHOUSE: NARKO ØDELÆGGER HUDEN

Skandale-sangerinden risikerer at blive mærket for livet, hvis hun ikke dropper sit narkomisbrug
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/amys-hud-stort-jpg.jpg

Hvis Amy Winehouse ikke snart lægger narkoen på hylden, risikerer hun at få permanente ar på huden. I de seneste uger er der blevet taget adskillige fotos af hende, hvor hun tydeligvis har en form for infektion i hele ansigtet.
Flere læger har advaret hende om, at hvis hun ikke går på afvænning snart, vil stofferne skade hendes hud så meget, at det ikke er muligt for huden at hele.

Mister udseendet
Da hun sniffede kokain til en fest hjemme hos sig selv forleden, skulle hun efter sigende have sagt:
- Jeg har fået at vide, at jeg mister mit gode udseende af det, men jeg kan simpelthen ikke lade være. Jeg har fået at vide, at mine ar aldrig vil hele. Min hudspecialist har sagt, at det er på grund af stofferne, og at det kan sprede sig til andre dele af min krop, hvis jeg ikke stopper.

Amy er bange for, at hendes mand Blake Fielder-Civil, som stadig sidder i fængsel og venter på sin retssag, ikke længere vil synes, hun er tiltrækkende.
- Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke ser godt ud længere. Blake vil aldrig elske mig, hvis jeg ser sådan ud, siger hun.
Amy var ellers på afvænning i januar, og hun var clean et kort stykke tid efter. Men nu er hun altså røget på stoffer igen, og ved den omtalte fest blev hun også set drikke store mængder alkohol.

Narkomanhud
Amys hud ligner typisk narkomanhud. Det er nemlig helt almindeligt at få kroniske sårinfektioner, når man er junkie. Infektionerne kommer, fordi det ikke kan undgås, at man får en masse bakterier ind i kroppen med det, man "junker". Hvis immunforsvaret i forvejen er lavt, for eksempel fordi man heller ikke spiser sundt, går der betændelse i ethvert lille sår eller bums.

Sponsoreret indhold