Nyheder21. november 2007

AMY WINEHOUSE: NÆSEN FULD AF KOKAIN

Den kun 24-årige sangerinde er så afhængig af stoffer, at hun ikke engang forsøger at skjule sit misbrug mere
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/amynarkoinaesen1-jpg.jpg

Efter den første katastrofekoncert på Amy Winehouses UK-tour, hvor sangerinden var vind og skæv af stoffer, skulle man tro, at hun ville forsøge at holde sin næse fra narkoen.
Men tværtimod havde den afhængige Winehouse kigget lidt for dybt i krukken med "pudder", da hun efter sin udsolgte koncert i Blackpool dukkede op med et højre næsebor, der var fyldt med noget hvidt stads, der umiskendeligt lignede kokain.
Hun var i et usædvanligt godt humør i modsætning til den foregående aften, hvor hun ravede rundt på scenen og fornærmede sine fans.

Efter hun havde inviteret en af sine unge fans bag scenen og foræret hende et par øreringe, fulgte hun hende ud til en ventende taxi. Amy skulle efter sigende være meget imponeret af, at den unge fan havde kopieret Amys karakteristiske frisure.
Hendes uligevægtige opførsel er et meget godt billede af, at Amy i øjeblikket befinder sig i en dyb krise. Siden hendes mand Blake Fielder-Civil blev fængslet, har Amy ifølge venner været helt ude i tovene og skriger hele tiden i ren frustration.

Ifølge Winehouses mor skulle fængselsopholdet dog være det bedste, der kunne sket for både Amy og Blake.
- Jeg takker Gud for, at han er kommet ind at sidde, fordi han får mulighed for at lære noget af det. Mens Amy må undvære Blake, vil hun måske vågne op og tænke "hvad har jeg dog gjort", siger den 52-årige Janis.
Hun håber desuden på, at datteren snart kommer ud af sit stofmisbrug.
- Jeg håber, at Amy har været på stoffer i så kort tid, at hun ikke er alvorligt afhængig. Jeg tror ikke, hun er dum nok til at fortsætte, siger hun.

Moderens forhåbninger virker dog ret naive. Det ser i hvert fald ikke ud til, at den unge narkoman er på vej til at kvitte sit massive narkoforbrug foreløbig. I øjeblikket florerer der et videoklip på internettet fra en af Amy Winehouses koncerter, hvor sangerinden hiver noget ud af sit hår og tilsyneladende helt åbenlyst sniffer en bane på scenen.

Sponsoreret indhold