Amy Winehouse: Farmand smed eks'en ud af sengen
De har ikke har set hinanden i 14 måneder, men nu har de destruktive turtelduer tilbragt en hed nat sammen. Amy Winehouse og Blake Fielder-Civil blev skilt i juli i år, men nu kunne de ikke holde sig væk fra hinanden længere.
Far Winehouse, Mitch, fik et opkald fra datterens sikkerhedsvagt, som afslørede, at eksmanden var i huset i London. Mitch blev så rasende, at han fluks tog over til Amys hus og smed Blake ud på røv og albuer.
Blake tryglede den rasende farmand om ikke at tæve ham, og truslen om at slå ham i jorden forblev en trussel, da Mitch nøjedes med at smide ham ud af huset.
Mitch er vred over, at datteren og Blake er ved at finde sammen igen, og han frygter, at eksmanden kan drive hende ud i endnu et stofmisbrug.
Han har tidligere udtalt, at parret ender med at slå hinanden ihjel, hvis de finder sammen igen.
Amy Winehouse er clean efter 8 måneders afvænning på den caribiske ø St. Lucia, men har tidligere haft store problemer med de hårde stoffer.
Skilmissen fra Blake og stofferne var ellers en realitet, men noget tyder på et gensyn med begge dele.