Nyheder5. januar 2009

Amy Winehouse: Dater calypsosanger

Den 25-årige skandaleombruste sanger har kastet sin kærlighed på en caribisk kollega
Amy Winehouse har forelsket sig i denne caribiske sanger
Amy Winehouse har forelsket sig i denne caribiske sanger
 Foto: All Over/ Shayneross.net

Amy Winehouse, som stadig er gift med tremmeruskeren Blake Fielder-Civil, er blevet set med tungen langt nede i en ny mands hals. Det drejer sig om calypsosangeren Shayne Ross, som sangeren mødte under sin ferie i St. Lucia, hvor hun tilbragte julen.

Højtiden blev således brugt til meget andet end at spadsere topløs omkring på bountystranden. Deriblandt scorede hun førnævnte sanger under en grillfest på stranden.

- Amy har set Shayne flere gange. Hun har spillet rigtig meget på sin guitar og skrevet en sang om at blive skilt fra sin kæreste igennem mange år til fordel for en caribisk elsker, siger en kilde til Female First.

Amy Winehouse selv har sat yderligere liv i de romantiske rygter, efter hun har sagt, at hun gerne ville flytte permanent til de varmere himmelstrøg.

- Jeg kunne sagtens bo her. Folk er skønne, og den lokale musik er meget inspirerende, siger den engelske sanger.

Sponsoreret indhold