Nyheder15. februar 2024

Amerikansk månelander er sendt afsted fra Florida

Missionen er USA's første til Månens overflade siden den sidste mission i Apollo-programmet
Den amerikanske rumfartsorganisation Nasa har betalt Intuitive Machines 118 millioner dollar - cirka 820 millioner kroner - for at fragte udstyr til Månen.  
Den amerikanske rumfartsorganisation Nasa har betalt Intuitive Machines 118 millioner dollar - cirka 820 millioner kroner - for at fragte udstyr til Månen.
 Foto: Gregg Newton/Ritzau Scanpix

Den ubemandede månelander ved navn Odysseus fra den amerikanske virksomhed Intuitive Machines er torsdag morgen dansk tid blevet opsendt.

Opsendingen skulle oprindeligt være sket onsdag, men den blev udskudt grundet uregelmæssigheder i fartøjet.

Det er Elon Musks rumfartsvirksomhed, SpaceX, som har bygget den Falcon 9-raket, månelanderen fragtes med.

Af livestreamen fra opsendelsen fremgår det, at Falcon 9-raketten er landet i Florida igen og dermed er lykkedes med sin del af missionen.

Missionen er USA's første til Månens overflade siden den sidste mission i Apollo-programmet for cirka 50 år siden.

Det var også under Apollo-programmet, at amerikanske astronauter for første gang satte fod på Månen 21. juli 1969.

Det ville samtidig være første amerikanske månelanding under det nye Artemis-program.

Sponsoreret indhold