Nyheder9. maj 2013

Amalies mor til tina Lund: Tilgiv Allan

Lotte Kejser mener ikke, at man skal smide ægteskabet væk på grund af utroskab
Af af
Lotte Kejser ville nok ikke have smidt Amalies far ud, hvis hans utroskab var foregået i dag
Lotte Kejser ville nok ikke have smidt Amalies far ud, hvis hans utroskab var foregået i dag
 Foto: All Over



Allan Nielsens meget berusede hyggestund med realitypigen Putte var en af de mest omtalte ups'ere i sidste uge.

Den tidligere fodboldspiller undskyldte offentligt, Putte fortalte om alle de ting, den gifte herre havde foretaget sig med hende, og Tina Lund lagde op til, at hun ville tilgive sin mand.

Nu blander en fjerde spiller sig i dramaet. Amalie Szigethys mor, Lotte Kejser, har nemlig også en mening om skandalesagen.

Allan Nielsen: Undskyld, Tina

Da hun var nybagt mor for anden gang, var Amalies far hende utro, og det ægteskab endte i en skilsmisse. Men det vil hun bestemt ikke opfordre Tina Lund til.

- Det kommer selvfølgelig an på omstændighederne. Men hvis jeg havde et godt liv, og alting fungerede, men min mand trådte ved siden af en gang, så tror jeg ikke, at jeg ville give slip på det, jeg havde, i dag. Det er et knald ikke værd.

Det er klart, at hvis han forelsker sig, er det en helt anden situation. Mens har han været fuld ligesom Tina Lunds mand og været lidt dum, så herregud. Det skal bare ikke ske to gange, slår Lotte Kejser fast.

- Jeg tror ikke, at en mand vil blive ved med være utro, fordi han har gjort det en enkelt gang. Det er menneskeligt at fejle, og alle kan falde i. Og så tror jeg især, at mænd har de udfordringer.

Putte efter Allan-flirten: Holder mund

Sponsoreret indhold