Nyheder7. februar 2014

Amalie Szigethy: I retten igen igen

Realitystjernen risikerer endnu en gang at blive dømt
Amalie Szigethy ved efterhånden mere end de fleste om Danmarks retssystem
Amalie Szigethy ved efterhånden mere end de fleste om Danmarks retssystem
 Foto: Thomas Laursen



Amalie Szigethy var i tirsdags i retten i helsingør sammen med sin mor Charlotte Kejser. Og det er ikke første gang, realitystjernen står foran en dommer.

Det er nemlig intet mindre end tredje gang, den 22-årige Amalie er en del af en retssag.

Første gang i 2011 vidnede hun i en retssag mod "Paradise"-kæresten Peter Birch, der var tiltalt for at have slået hende. Året efter fik hun selv en dom på 60 dages samfundstjeneste for at have løjet i retssagen.

Nu er det så igen Amalie Szigethy selv, der er blevet slæbt i retten for at have gjort noget forkert. Eller det mener realitybabens tidligere blogmanager Camilla Soltani i hvert fald. Det skriver BT.

Amalie Szigethy og Camillia Soltani begyndte i 2012 et samarbejde omkring hjemmesiden amalieszigethy.com, men efter tre måneder havde Amalie ikke længere tid til at blogge.

Ludfattige Amalie for lavet negle for 800 kroner

Og nu kræver Camilia Soltani så en for os ukendt sum penge af realitystjernen. Det fortæller Amalie Szigethy til formiddagsavisen.

- Hun mener, at jeg har overtrådt kontrakten på den blog, jeg havde, og nu har hun sagsøgt mig. Det er en meget useriøs sag. Hun kræver penge af mig, men for mig er det useriøst og uretfærdigt, for jeg har aldrig fået nogen penge for den blog. Så der er slet ikke noget indhold i det, hun anklager mig for, siger den tidligere "Paradise Hotel"-hottie til BT.

Skulle Amalie tabe sagen og blive dømt til at betale blogmanageren penge, rammer det et sted, der gør ondt. For frøken Szigethy er for tiden så meget pengenød, at hun skal medvirke i næste sæson af "Luksusfælden".

Men "Amalies Verden"-hovedpersonen kan ikke selv se, at hun skulle have brudt kontrakten, så måske er der håb forude for både retssag og økonomi.

- Jeg kan ikke finde ud af, hvad det er jeg har gjort galt. Egentlig tror jeg bare, at hun er ude efter at få penge. Hvad kan jeg sige - hun er en starfucker, lyder det fra Amalie.

Justin Bieber: Se videoen fra retten

Sponsoreret indhold