Nyheder16. oktober 2012

Amalie Szigethy: Fest med Lindsay Lohan

Reality-starletten fik sig noget af en oplevelse i Hollywood
Amalie Szigethy var meget begejstret for mødet med Lindsay Lohan.
Amalie Szigethy var meget begejstret for mødet med Lindsay Lohan.
 Foto: All Over



Danmarks skandaledronning Amalie Szigethy mødte i torsdags USAs ukronede skandale-dronning, Lindsay Lohan. Det fortæller Amalie Szigethy til SE og HØR.

- Det var så vildt. Det vildeste, jubler Amalie Szigethy efter mødet.

Amalie Szigethy: Smider tøjet

Det var den danske Hollywood-agent, Claus Hjelmbak, der bragte de to unge piger sammen til en fest i L.A. Claus er bedste venner med Lohan, fortæller Amalie Szigethy.

- Det var så vildt. Claus hentede os i en stor bil, og så kørte vi hen til festen. Men jeg var allerede helt vildt stiv. Jeg kunne ikke overskue at være ædru, for jeg ville ikke være nervøs, siger Amalie, der var i Los Angeles for at skyde et afsnit af tv-serien "Amalies Verden".

Ingen kameraer
Produktionsholdet fra Mastiff kunne dog ikke komme med ind og filme mødet på grund af strenge sikkerhedsregler.

Men for Amalie var det den vildeste personlige oplevelse. Efter mødet kom hun ind og sidde ved siden af Lohan, og de to piger hyggesnakkede for en stund.

- Altså, jeg bliver ikke rigtig imponeret over danske kendte. Men altså. Lindsay Lohan. Wow, tænkte jeg bare, siger Amalie Szigethy.

Triste Lindsay Lohan
Dog blev hun lidt overrasket over, at Lohan virkede lidt trist.

- Det virkede som om, hun var lidt ensom midt i det hele. Hun virkede ikke så glad, siger Amalie.

Med til den historie hører, at Lindsay havde et stort familiedrama med sin mor og far få dage inden, hun mødte Amalie. Måske var det derfor, hun ikke var i tophumør til festen.

Dagen efter mødet gik Amalie atter på druk. Denne gang med SE og HØR. Læs alt om det, og se de vilde festbilleder i bladet på torsdag.

Amalie Szigethy: Jeg gør mine bryster mindre

Sponsoreret indhold