Amalie: Skal tjene kassen i Norge og Sverige
Bloggere er der mange af i Danmark - men det er de færreste af dem, der rent faktisk kan leve af net-beskægtigelsen.
Det har reality-prinsessen Amalie Szigethy dog planer om at gøre.
Læs også: Derfor er Amalie så brun
Hun har netop underskrevet kontrakt med en nystartet blog-virksomhed, der vil gøre den danske reality-kendis til et skandinavisk blog-fænomen.
I Sverige og Norge er det nemlig meget populært at blogge.
Faktisk kan man tjene helt op mod 300.000 kroner om måneden på sin web-aktivitet.
Og det er nu Amalies plan.
Læs også: Amalie: Smidt ud af Remees natklub
- Vi valgte Amalie, fordi vi mener hun har stort potentiale til at gå skandinavisk. Hendes interessante liv, luksuriøse hverdag og kønne ansigt er den perfekte cocktail for en måske snart succesfuld blogger, fortæller Camilia Soltani, som bliver Amalies personlige blogmanager.
Så fra mandag klokken 10 kan man dagligt få updates fra Amalies liv med billeder og video-opdateringer.
Det kommer alt sammen til at foregå på www.amalieszigethy.com.