Amalie: Jeg er blevet snydt!

Det er vist ingen hemmelighed, at 19-årige Amalie Szigethys sangkarriere har været lidt op ad bakke, siden hun i sommer udsendte singlen "Du og jeg". I november kom så albummet med samme navn, som mildest talt ikke har været nogen salgssucces.
Læs også: Amalie og Peter: Sådan er vores sexliv
Alligevel føler realitypigen, at hendes manager, Nikolaj Krøll Madsen, har snydt hende for en masse penge.
- Jeg er blevet uvenner med Nikolaj. Jeg har en mistanke om, at han har snydt mig for penge, og derfor er han lagt på is, siger Amalie til Ekstra Bladet.
Læs også: Peter: Alvorligt kvæstet
Sangerinden har sat sin revisor på sagen og er klar til at lægge sag an mod Nikolaj Krøll Madsen.
- Jeg er taknemmelig for alt det, han har gjort for mig, men det er hans job. Det har kostet meget, men han har også tjent rigtig mange penge på mig (…) Jeg har arbejdet sved og tårer, og jeg har da også tjent penge på det, men slet ikke nok. Jeg har gjort det, fordi det er min drøm, siger Amalie.
Så hvis du vil booke Amalie til et job, er du nu nødt til at gå direkte til hende eller kæresten Peter.