
19-årige Amalie Szigethy har fået nok af Danmark og den berømte jantelov. Efter utallige verbale klaps, overfald med drinks og angreb med makrel i tomat er realitydarlingen begyndt at se sig om efter andre græsgange.
Læs også: Peter raser over Amalie
Amerika står højest på ønskelisten.
- Når jeg er færdig med mine tv-produktioner herhjemme, flytter jeg til Los Angeles, siger Amalie til Ekstra Bladet.
Læs også: Amalie flytter hjemmefra
Det 19-årige stjernefrø har dog ingen konkrete planer for, hvordan hun vil indtage Staterne.
- Om jeg slår igennem som sanger, skuespiller eller noget helt andet, ved jeg ikke. Jeg kunne godt se mig selv lave realityshows eller måske være med i en serie som Orange County. Men jeg har en stærk personlighed, så måske kan jeg slå igennem med den, forudser Amalie, som i øjeblikket ferierer i Ungarn sammen med en veninde.