
Sidste uge løb modeugen af stablen i København. Ugen, hvor de største danske designere viser deres nye kollektioner frem ved utallige fashionable modeshows.
Men Amalie Szigethy måtte gå forgæves. Designerne var slet ikke interesserede i at vise reality-stjernen deres rober.
Læs også: Amalie: Eftertragtet reklamesøjle
Kun en enkelt forbarmede sig over Amalie, som i øjeblikket filmer den tredje sæson af "Amalies Verden", nemlig designeren Ivan Grundahl. Det fortæller hun til Her og Nu (link fjernet).
- Jeg havde også fået lov at komme med til to andre shows, men fik afslag et par dage inden, indrømmer reality-dronningen.
Læs også: Amalie: Derfor er hun så brun
Afvisningerne slår dog ikke Amalie omkuld.
- Jeg er ligeglad. Jeg så ét show, og det er en begyndelse. Alting har en start, siger hun til ugebladet.