Nyheder4. marts 2008

ALPHABEAT: SANGENE STJÅLET

Det danske hitband har mistet halvdelen af alle deres nye sange efter et indbrud i deres hus i London
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/alphabeatmistersangestort-jpg.jpg

Der ventede de seks medlemmer af Alphabeat en grim overraskelse, da de efter sidste uges Zulu Awards vendte hjem til deres hus i det østlige London. Til bandets forfærdelse opdagede de, at et vindue var brudt op, og der havde været udbudne gæster.

Mens Alphabeat stod på scenen i København og modtog prisen for årets nye danske navn, var tyve i færd med at tømme huset for letomsættelige værdier. Det gik blandt andet ud over gruppens nye sange, der lå på en computer.

- Vi har mistet cirka halvdelen af alt vores nye materiale, fortæller Rasmus Nagel ærgerligt.

- Det er ikke særlig rart, at folk har gået rundt og rodet i vores personlige ting. Skidt med det materielle såsom computere, telefoner og spillemaskiner - det kan nemt erstattes, men de personlige ting som vores sange, er helt uerstattelige, siger keyboardspilleren.

Gruppen forsøger netop nu at genskabe det tabte materiale.

- Vi prøver at huske sangene, så godt vi kan og forsøger at få alle detaljerne med, fortæller bandet.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår gruppens næste album kommer på gaden, men gruppen arbejder på højtryk fra deres hjem i London.

Køb Alphabeat ringetoner lige her

http://seoghoer.iloopmobile.eu/search?performing_artist=alphabeat

Sponsoreret indhold