Nyheder7. november 2008

”Allstars”: Clemens kor vinder

Skal man tro bookmakerne, løber rapperen af med den samlede sejr i TV2’s nye underholdningsprogram
Her er de fire kendte korledere
Her er de fire kendte korledere
 Foto: Thomas Laursen

Fredag aften er der premiere på TV2's nye underholdningsprogram "Allstars", hvor fire kendte danskere skal samle og lede et kor fra deres egen egn i landet.

Det er Clemens, Anna David, Peter Belli og René Dif, som de fire næste fredage skal stå for underholdningen med hver deres kor og det er suverænt seerne, der via sms bestemmer hvilken gruppe, der vinder, når finalen løber af stablen den 28. november.

Selv om der er lang tid til finalen, mener visse bookmakerfirmaer allerede nu at vide, at Clemens er den absolutte storfarvorit, mens veteranen Peter Belli ikke har chancen for at løbe af med sejren.

- Umiddelbart mener vi, at Clemens er favorit til at vinde Allstars. Af de 4 deltagere virker han på papiret, som den med størst kompetencer i forhold til at lede et kor. Men en person som Peter Belli kan meget vel gå hen og tage fusen på os på grund af hans større folkelige appel, siger Ladbrokes danske manager, Richardt Funch.

Hvis du satser på, at Peter Belli kan klare skærene som korleder, og er klar til at sætte penge på ham, så kan du få dem hele ni gange igen, hvis løber af med sejren.

Ladbrokes odds på "Allstars"

Clemens 1.60
Anna David 2.10
Rene Dif 7.00
Peter Belli 9.00

Sponsoreret indhold