Nyheder14. maj 2024

Alle tog aflyst mellem Herning og Aarhus

Et overgravet kabel giver problemer i togtrafikken tirsdag

Den jyske togtrafik er ramt tirsdag morgen.

Et overgravet kabel ved Skanderborg betyder, at alle tog mellem Aarhus og Herning er aflyst.

Det oplyser kommunikationsrådgiver ved GoCollective Mikkel Juul til TV Midtvest.

Han fortæller dog også, at det lykkes dem at få nogle tog gennem strækningen.

Morgentrafikken har derfor været ramt af flere aflysninger.

Men der arbejdes på højtryk for at ordne problemet.

Og derfor er der håb forude.

– Den seneste prognose er, at klokken 10 skulle det være klar, men de prognoser kan rykke sig, siger Mikkel Juul til mediet.

Han fortæller ydermere, at selv når problemet er løst, vil der være ændring i togtiderne.

Sponsoreret indhold