Nyheder1. maj 2013

Allan Nielsen: Undskyld Tina

Den tidligere fodboldspiller festede lidt for vildt. Røg i nærkontakt med Singleliv-kvinde
Af af
Allan Nielsen fortryder bitterligt sin hede aften med Putte
Allan Nielsen fortryder bitterligt sin hede aften med Putte
 Foto: All Over



Det var en våd og kåd aften for Allan Nielsen, da han endte på natklubben Dronning Louise i Esbjerg lørdag nat.

Her mødte han "Singleliv"-stjernen Putte, og det endte med at gå vildt for sig mellem de to. Det kan SE og HØR afsløre med både hede detaljer og billeder i denne uges nummer.

SE og HØR forsøgte at få en kommentar fra Allan Nielsen - men det lod sig ikke gøre.

Men nu har den tidligere landsholdsspiller måttet fortælle sin kone Tina Lund om den yderst upassende aften - og det ser ud til at have fået katastrofale følger.

I hvert fald går Allan Nielsen nu officielt ud og undskylder for sin tur på grisebassen på sin Facebook-profil.

Allan Nielsen: Dybt forgældet

- Til alle nær og fjern, men allermest til min elskede Tina og vores vidunderlig søn Louis. Jeg blev utilgivelig fuld i lørdags, så meget at jeg intet husker og angiveligt skulle have være meget tæt med en anden pige, hvilket jeg bliver oplyst af SE&HØR, da de har modtaget billeder taget via mobil telefon fra natten, og som I alle kan se på forsiden af det nye SE&HØR, skriver den nybagte far og fortsætter:

- Jeg elsker min familie meget højt og til dig Tina...du er det bedste, kærlige og varmeste menneske, man kunne ønske sig at være sammen med. Jeg elsker dig, som jeg har gjort fra den dag, vi mødtes.

Det lyder bestemt ikke på Allan Nielsen som om, at Tina Lund har taget nyheden særlig pænt - i hvert fald er han endnu ikke sikker på konens tilgivelse.

- Jeg er den eneste ansvarlige i dette og ønsker af hele mit hjerte, at I alle vil støtte Tina og Louis i denne svære tid. Jeg har svigtet min elskede familie, som jeg engang håber, igen vil tilgive mig, afslutter han.

Læs alt om Allan Nielsens vilde nat og se alle billederne i det nye nummer af SE og HØR, der udkommer i morgen

Tina Lund og Allan Nielsen: På hæmningsløs luksusferie

Sponsoreret indhold