Nyheder8. maj 2009

”All Stars”: Tramps trio

Det er kun Mike og broderen Kim, der toner frem på skærmen hver fredag, men brødrene har faktisk en 3. bror
Her er brødrene Kim, Mike og det 3. hjul i Trampenau familien Dennis, der følger sine 2 brødre i "All Stars"
Her er brødrene Kim, Mike og det 3. hjul i Trampenau familien Dennis, der følger sine 2 brødre i "All Stars"
 Foto: Thomas Laursen

Mike Tramp leder hver eneste fredag sit kor igennem show efter show i TV2's underholdningsprogram "All Stars".
Og storebror Kim har fundet så stor styrke i at være en del af koret, at han nu er lagt sin tidligere narkoman-tilværelse på hylden og nu er på afvænning.

Men udover de to musikalske Trampenau-brødre findes der faktisk en 3. og mere ukendt bror, der dog stolt følger Mike og Kim fra tilskuerpladserne til optagelserne.

Det er 47-årige Dennis, der er renovationsarbejder.

- Jeg er så stolt af dem. Det er fedt at se. Det er især dejligt at opleve Kim så frisk og glad, fortæller Dennis Trampenau.

Det tredje hjul i Trampenau-familien har aldrig været voldsomt musikalsk. I stedet er det især fodbold og ishockey, han interesserer sig for.

- Det generer mig ikke, at de to løber med opmærksomheden. Sammenholdet har altid været tæt mellem os, og jeg glæder mig til, at Mike forhåbentlig snart flytter hjem til Danmark.

Vores mor glæder sig også. Det har været svært for hende, at Mike har boet i udlandet så mange år, siger Dennis.

Du kan se "All Stars" fredag aften kl 20 på TV2.

Sponsoreret indhold