Nyheder15. november 2022

"Alkoholfri vin" tilbagekaldes: Kan indeholde alkohol

Har man købt den tilbagekaldte vin, opfordres man til at smide den ud eller levere den tilbage til butikken, hvor den er købt
vin
Copenhagen Spakling Tea Company tilbagekalder i øjeblikket deres mousserende vin "Sparkling Tea Blå 0%".
 Foto: Ritzau Scanpix

Hvis du har en flaske alkoholfri vin stående hjemme på hylden, kan det være en god idé at læse med her.

Lige nu tilbagekalder Copenhagen Sparkling Tea Company ApS nemlig et parti af den mousserende vin "Sparkling Tea Blå 0%", da der er konstateret gæring og derved alkohol i flaskerne.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Den pågældende vin kan derfor have en alkoholprocent på op mod 3,1 %, ligesom indholdet kan have en afvigende lugt.

'Gæringen gør produktet uegnet til konsum,' lyder det i pressemeddelelsen.

Fødevarestyrelsen oplyser desuden, at indholdet som følge af alkoholprocenten kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for de, der ikke tåler alkohol.

vin
Copenhagen Sparkling Tea Company ApS tilbagekalder i øjeblikket denne vin.
 Foto: Fødevarestyrelsen

De tilbagekaldte vine er solgt i vin- og delikatessebutikker over hele landet.

Har man købt vinen, opfordrer Fødevarestyrelsen til, at man smider den ud eller leverer den tilbage til butikken, hvor den er blevet købt.

Oplysninger om produktet:

Copenhagen Sparkling Tea Company BLÅ 0 %
Nettoindhold: 75 cl
Bedst før-dato: 05.07.2024
Lotnummer: 05.07.24
EAN-stregkodenummer: 5713814000016

Sponsoreret indhold