Nyheder2. januar 2002

ALEXANDRA: SUPERMODEL

Det tog mig nogle år, før jeg virkelig følte mig hjemme i Danmark. Det var f.eks. vigtigt for mig at få mine egne venner i stedet for at være afhængig af min mands. Men det har jeg fået nu . Sådan siger prinsesse Alexandra, som forleden viste modens hotteste prinsesse-look til fotografering på Amalienborg. Og heller ikke helt tilfældigt havde valgt at præsentere præcis en kær venindes designer-hit: Charlotte Sparres raffinerede boksjakke med sjalskrave af rød ræv. Billedet blev offentliggjort i Alt for Damerne.
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/3e4f4971eeab4d2599af7f8ab99475ab.jpg

En reklame, der ganske enkelt ikke kan købes for penge. Fotograf Les Kaner, som havde den kongelige stjernemodel foran linsen i en times tid, fik stærkt medspil af prinsessen.- Hun er et fantastisk menneske - sød, smilende og helt naturlig, fastslår Les, som har fået sit amerikansk-klingende navn af sin far, som er fra USA. Blledet taler for sig selv. Charlotte Sparre mener heller ikke, det kan tilkomme hende at kommentere sin forbindelse til prinsessen - netop fordi den går ud over at omfatte det strengt professionelle. Men storslået er det selvfølgelig at få sit design lanceret på denne vis. - Ja, det må jeg nok erkende, siger hun. - Den samme jakke har jeg i øvrigt også på mit program i butikkerne. Den er syet af 100 procent engelsk uld, og prinsesse Alexandra bærer den over et par smarte, høj-taljerede slacks med vidde i.

Sponsoreret indhold