Nyheder23. maj 2008

ALEXANDRA: SPØGER PÅ SCHACKEN-BORG

Den tidligere slotsfrues monogram bliver ikke fjernet fra toppen af slottets porthus.
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/joachim-og-marie/monogram-stort-jpg.jpg

Så sent som i denne uge blev det kommende ægtepars nye monogram sat i porten til Schackenborg Slot. Endeligt erstattede Maries "M" ekskonen Grevinde Alexandras "A", som har prydet lågen siden 1995.

Men når Marie Cavallier slår øjene op på sin bryllupsdag lørdag den 24. maj, må hun se i øjnene at Alexandras tid som slotsfrue, har sat sig sig uudslettelige spor på Schackenborg. På toppen af porthuset er prins Joachim og Alexandras monogram nemlig muret ind i bygningen, og lader sig ikke umiddelbart fjerne.

Desuden, er det blevet vurderet, at monogrammet er en bygningshistorisk detalje, som heller ikke bør fjernes. Det forklarer slotsforvalter Søren Frederiksen til TV 2 Nyhederne.

- Vi har sondret mellem, hvad der skal fornyes, og hvad der skal bibeholdes. Vi har vurderet, at monogrammet på porthuset er en bygningshistorisk og nagelfast detalje - ligesom der er et 200 år gammelt alliancevåben fra ægteskabet mellem slægterne Schack og Moltke, siger Søren Frederiksen.

Han fortæller samtidigt, at prins Joachim selv har været med til at træffe beslutningen om, at monogrammet fra hans tid med Alexandra skal blive hængende.

Den kommende prinsesse Marie må altså undgå at kigge op på toppen af porthuset, medmindre hun vil mindes om, at hendes elskedes ekskone engang huserede på slottet.

Prins Joachims ægteskab med Alexandra holdt knap 10 år. De blev gift i november 1995 og skilt i april 2005.

Husk at seoghoer.dk rapporterer fra det royale bryllup hele dagen lørdag den 24. maj. Her kan du læse alt det, du ikke kan se på TV og se masser af friske billeder hele dagen.
Læs også hvad Modepolitiets Mads Chrisensen siger om kjolerne.

Sponsoreret indhold