Nyheder14. januar 2010
Alexandra: Richard Nigel Manley er død
Grevindens far sov ind efter kort tids sygdom. Han blev 85 år
Af af Ritzau
Den 15. november 1995, førte Richard Nigel Manley sin datter op ad kirkegulvet, så hun kunne blive prinsesse Alexandra
Foto: All OverEfter kort tids sygdom er grevinde Alexandras far, Richard Nigel Manley, sovet ind på et hospital i Wien. Han blev 85 år.
Alexandra, hendes to søstre og fru Manley var sammen med faderen, da han døde, oplyser Alexandra i en pressemeddelelse.
Alexandras forældre, Christa og Richard Manley, flyttede oprindeligt til Møgeltønder for at være i nærheden af deres datter.
Selv efter at Alexandra og prins Joachim blev separeret i 2004, blev de boende på Schackenborg i Møgeltønder. Men da prinsesse Marie i 2008 flyttede ind på slottet, måtte Christa og Richard Manley finde et andet sted at bo.
Valget faldt på Østrigs hovedstad, Wien, der er Christa Manleys fødeby. Her har parret boet de sidste to år.
Bisættelsen finder sted i stilhed.