Nyheder3. december 2009

Alexandra: Nej til børn og arbejde

Grevinde opgiver 2 store drømme
Af af
Alexandra lever livet, som hun vil
Alexandra lever livet, som hun vil
 Foto: Niels S. Andersen

Lige siden grevinden ved skilsmissen fra prins Joachim ophørte med at være prinsesse, har der ligget en åben invitation til erhvervslivet fra hende.

Ingen har imidlertid rigtigt bidt på krogen endnu. En bestyrelsespost er det dog blevet til i medicinalfirmaet Ferring.

Nu afslører hun i Billed-Bladet, at det ikke er mangel på tilbud, som er årsagen til hendes relative arbejdsløshed.

Ingen job

- Jeg kan ikke have et almindeligt hverdagsjob, fordi jeg ønsker at passe mine protektioner, siger hun til bladet.

Børn er en anden drøm, den 45-årige eksroyale har måttet vinke farvel til.

Da hun og Martin Jørgensen blev gift i 2007, mere end antydede de, at de gerne så børneflokken fornyet med et par fællesbørn. Den tanke har Alexandra imidlertid mere eller mindre opgivet nu, siger hun i interviewet.

For gammel til børn

- Jeg er jo 45, så jeg tror ikke, naturen vil være med mere, siger hun.

Heldigvis er hun med egne ord glad og lykkelig alligevel.

- Jeg har en dejlig mand og verdens skønneste børn, siger hun.

Sponsoreret indhold