Nyheder20. november 2008

Alexandra: Man skal brænde for noget

Grevinden talte om vigtigheden af at dyrke, det man er god til, da hun onsdag besøgte Danmarks Radios Pigekor
Grevinde Alexandra bakker også sine piger i DR's Pigekor op
Grevinde Alexandra bakker også sine piger i DR's Pigekor op
 Foto: All Over

Mens Alexandras mand, fotografen fra Valby, Martin Jørgensen, forsøger at undgå SE og HØRs nærgående spørgsmål, når det gælder hans engagement i det alt andet end stuerene mandemagasin Monkey Magazine (som det kan læses i dagens udgave af SE og HØR), så er grevindens selskab langt mere lødigt, når hun præsenterer "sine" piger.

I kraft af sin rolle som protektor for Danmarks Radios Pigekor var hun i går med ved præsentationen af DR's dokumentar-udsendelse om pigekoret i TV-Byen. Alexandra har gennem de seneste år fulgt pigekoret tæt og rejst med pigerne over hele verden. Og hun er fuld af beundring for pigerne.

- Det er 45-50 fantastiske piger at arbejde sammen med, og som alle har noget individuelt af byde på, siger grevinde Alexandra til BT og hentyder naturligvis til pigernes talenter som sangere.

- Det er vigtigt af finde noget, man brænder for. Og vigtigt som forælder, når ens barn brænder for noget, at bakke op om det. For det er superskønt at se, når ens børn kan finde deres helt egen interesse og gå målrettet efter noget, siger Alexandra og taler dermed om sine egne erfaringer med sønnerne Nikolai, 9, og seks-årige Felix. Selv bakker hun da også gerne op, når drengene er ude og dyrke deres tennis-talent.

Sponsoreret indhold