Nyheder5. marts 2009

Alexandra: Gør sig lækker for Martin

Grevinden kan godt lide, at gemalen bemærker, når hun har gjort sig rigtig laber
Alexandra på forsiden af Costume, hvor hun giver et stort interview
Alexandra på forsiden af Costume, hvor hun giver et stort interview
 Foto: Costume

Den tidligere prinsesse har fundet en mand, som er en rigtig lækkerbisken og som ydermere er 14 år yngre end hun selv.

Derfor har Alexandra lidt at leve op til og bruger gerne ekstra tid på badeværelset for at lokke nogle komplimenter ud af sin unge husbond.

- Han holder mig ung. Det har nu ikke så meget med hans alder at gøre, tror jeg. Men når han sætter pris på, at jeg har gjort mig umage for at se lidt lækker ud … for mig er det en hyldest til at være kvinde, at være sammen med ham, fortæller grevinden i et stort interview med magasinet Costume.

Selv om aldersforskellen er stor, så fylder det ikke længere noget i hr. og fru Jørgensens forhold.

- Jeg tænkte meget på det i starten. Men min mand har gang på gang overbevist mig om, at det overhovedet ikke er vigtig for ham, så jeg føler mig tryg, afslører hun.

Hun holder fast i, at de 14 år ingenting betyder, og at når de ser på hinanden, er der ingen af dem, som bemærker aldersforskellen, i hvert fald ikke endnu.

- Jeg ser ikke min mand som … nu tør jeg slet ikke nævne, hvor mange år han er yngre end jeg, men jeg ved, at når vi kigger på hinanden, ser han heller ikke mig som de antal år ældre end ham, jeg er, fortæller eksprinsessen.

Sponsoreret indhold