Alex Vanopslagh mister sin kampagnechef Mads Korsholm

Liberal Alliance er blevet en liberal stemme fattigere.
Det skriver Berlingske, der kan afsløre, at kampagnechef Mads Korsholm ikke længere er en del af partiet.
- Jeg kan bekræfte, at Mads Korsholm ikke længere er ansat i Liberal Alliance. Jeg har ikke yderligere kommentarer, skriver Andreas Bach Mortensen, der er sekretariatschef i partiet.
Ifølge Berlingske slettede Korsholm sin profil på det sociale medie X tidligere på måneden, hvilket ellers er der, hvor kampagnechefen har ført sig frem med daglige offensive skriv mod politiske modstander.
Kort før Korsholm forlod X, havde Alex Vanopslagh i et længere portræt talt i mod den hårde i den politiske debat.
Mads Korsholm manglende tilstedeværelse havde dog ikke noget at gøre med interviewet, slog han fast til Berlingske.
Mads Korsholm er desuden kendt som manden bag den satiriske Instagram-profil og X-profil "Dkpolmemes", der poster humoristske memes af dansk politik.