Nyheder10. januar 2023

Aldrig set før: Brænde i top-10 over danske søgninger

Tal fra DBA tydeliggør, at inflationen også har sat sit præg, når vi søger efter brugte ting
De høje energipriser fik danskerne til at søge efter brænde på DBA, i et omfang som ikke er sit tidligere.
De høje energipriser fik danskerne til at søge efter brænde på DBA, i et omfang som ikke er sit tidligere.
 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

2022 blev på flere måder et historisk år hos DBA, som virkelig kunne mærke, at danskerne ledte efter alternativer til den normale detailhandel.

Det viser en opgørelse over de mest søgte ting på DBA i 2022. Det skriver DBA Guide.

Selv om top-to søgningerne, som så mange år før, var henholdsvis ”iPhone” på andenpladsen og ”sofa” på førstepladsen, så var der flere udskiftninger på de næste pladser.

For eksempel var det tiende mest søgte ord ”brænde”, der aldrig før har været i top-10.

344.806 gange søgte folk efter guf til brændeovnen, der i stigende grad har været i brug som et alternativ til radiatoren.

- "Brænde" plejer aldrig at være i DBA's top ti over mest populære søgninger. At dette søgeord har sneget sig ind på årets top-10 handler om, at danskerne fandt på "nye måder" at varme hjemmet op på, så varmeregningen kunne holdes forholdsvist i skak, fortæller Julie Schoen, der er talsperson hos DBA.

Også årets sjette mest søgte ord er en god indikation på, at danskerne forsøgte at spare, hvor de kunne i 2022.

Her er der sågar ikke engang tale om en ting, men et begreb, som danskerne gerne vil have mere af.

Hele 408.439 gange søgte vi nemlig på ordet ”gratis”, som jo netop ikke bliver meget billigere.

- Listen her viser, at danskerne i 2022 var langt mere interesserede i brugte, gratis glæder end ellers. "Gratis" plejer normalvis aldrig at være i top-10 over mest anvendte på vores portal, siger Julie Schoen.

Udover "brænde" og "gratis" er listen stærkt præget af møbelsøgnigner, som fylder hele fem pladser i top-10.

Se hele top-10 herunder.

De mest populære søgninger på DBA i 2022

1. Sofa

2. iPhone

3. Lego

4. Spisebord

5. Cykel

6. Gratis

7. Sofabord

8. Kommode

9. Lænestol

10. Brænde

Sponsoreret indhold