”ALBUM”- ANMELDELSE: FREMRAGENDE
Det er længe siden, at et så dumt svin som Vilhelm Rolsted har trukket sit slibrige spor hen over danskernes TV-skærme.
Jens Jørn Spottag er formidabel som den på alle måder driftige forretningsmand og familiefar, der horer og handler sig gennem tilværelsen langt ude på umoralens overdrev. Han er uden sammenligning den helt store oplevelse i denne krønike om tre familiers krydsende liv, der i aftes tog sin begyndelse i 1970 og i løbet af fem afsnit skal bringe os frem til årtusindskiftet.
Men der spilles flot i alle roller, og alle over 40 år vil kunne nikke genkendende til tidsbilledet. Det er ramt lige på kornet fra bilmodeller til boligindretning, bakkenbarter og bølgehår.
Historien fænger fra første scene, og så går det ellers slag i slag, uden at instruktør Helle Joof på noget tidspunkt mister grebet om fortællingen. Der er fart over feltet, og alligevel dvæler historien ved gribende øjeblikke undervejs.
Bløddyr og borgerdyr
Borgerdyret Rolsted sætter handlingen i gang ved at købe Søren Olufsens gamle fars landbrug for en slik og udstykke jorden til sommerhuse. Søren er førstegenerations-akademiker og ønsker ikke at føre gården videre. En tredje familie fra tidens fremadstormende middelklasse køber et af sommerhusene, og så begynder de mange skæbner ellers at vikle sig ind i hinanden.
Vi er med på en kigger i Rolsteds depraverede velhaver-verden, vi følger med i bløddyret Søren Olufsens flipperliv med en rødstrømpekone, som han hverken evner at trække sokkerne eller trusserne af, og vi sidder med ved bordet hos den stræbsomme Lund Jensen-familie, som skifter campingvognen ud med et sommerhus. Det er et blændende dygtigt fortalt fletværk af en historie.
"Album" har ikke nær så mange afsnit som "Matador" og "Krøniken" at gøre godt med, selv om den skal dække 30 år, men den har både den førstes troværdighed og den andens kulørte stil. Premieren i aftes lover afsindigt godt for de følgende søndage, og lad det være sagt med det samme: Den er meget bedre end "Sommer".