Alarmerende tal: Flere og flere 15-årige dropper kondomet

"HUSK NU AT PAKKE DEN IND!"
De fleste teenagere har fået tudet ørerne fulde med den ellers så tydelige besked – enten af de gamle derhjemme eller til seksualundervisning i folkeskolen.
Ikke desto mindre, så går det den gale vej, når det kommer til brugen af kondomer blandt 15-årige.
Det viser nye tal fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
Fra 2014 til 2022 er andelen af drenge, der pakkede tissetrolden ind under deres seneste samleje, faldet fra 70 til 61 procent.
For pigerne er brugen af kondom under samleje gået fra 63 procent til 57 procent.
I Danmark er tallene endda endnu lavere.
Her ligger andelen på 58 procent hos drenge og 44 procent hos piger.
Yderligere tal viser, at kun 30 procent brugte enten kondom eller p-piller under seneste samleje.