Aktindsigt afslører: Mette Frederiksen siger nej til 19 ud 20 interviews

Nej tak. Desværre. Statsministeren takker nej til interview. Thanks, but no thanks.

Sådan lyder det gang på gang, når Statsministeriet giver afslag på i omegnen af 95 procent af pressens skriftlige anmodninger om at få et interview med statsminister Mette Frederiksen (S).

I årets første syv måneder har journalister fra ind- og udland skriftligt anmodet om et interview med Danmarks statsminister 134 gange gennem Statsministeriets presseafdeling. Det har kastet fem interviews af sig. En succesrate på 3,7 procent.

Det viser Mandag Morgens aktindsigt i interviewanmodninger hos Statsministeriet i perioden fra den 1. januar til den 31. juli 2022. Opgørelsen er ikke udtømmende for alle interviews med Mette Frederiksen i perioden, fordi nogle aftaler kan være indgået mundtligt eller via andre kanaler end ministeriets presseafdeling. Men mønstret er klart:

- Vi har en statsminister, der siger nej tak til langt de fleste interviews fra traditionelle nyhedsmedier, siger Mark Blach-Ørsten, professor og leder af Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet.

- Statsministeren er valgt på et folkeligt mandat, og selvom der selvfølgelig ikke er nogen facitliste for, hvor meget hun skal deltage i, er det her i hvert fald ikke imponerende.

Det vidner om, at toppolitikere i stigende grad opfatter det som risikabelt at kommunikere med vælgerne gennem de klassiske medier, vurderer han.

Den samme pointe har professor på Oxford Universitet, Rasmus Kleis Nielsen, der ser det som et forventeligt resultat af professionaliseringen af den politiske kommunikation og af de øgede muligheder for at kommunikere direkte til vælgerne gennem de sociale medier.

- Hvis man over tid oplever, at kalkulen ændrer sig – at man får mindre ud af at stå til rådighed for journalisterne og måske har flere alternativer til at nå ud til et bredt publikum – så er det klart, at interessen i at have med journalister at gøre er faldende, siger Rasmus Kleis Nielsen.
Begge forskere bider især mærke i karakteren af de forespørgsler, der får et ja. Det er nemlig mest bløde formater som talkshows og kulturinterviews, hvorimod de mere konfronterende interviews bliver afvist.

- Det lyder som om, at statsministeren får professionel rådgivning, som sætter hendes interesser som statsminister og formand for Socialdemokratiet før journalisternes professionelle interesser, siger Rasmus Kleis Nielsen.

- Vi lever i en tid, hvor folk i stigende grad forventer, at toppolitikere er kompetente og almindelige mennesker. Det er ret udfordrende at kommunikere, at man er både kompetent og et almindeligt menneske, hvis nyhedsdækningen handler om, hvilke sager man har klokket i,” siger han.

Mandag Morgens analyse bygger på data fra Statsministeriet, der har foretaget en søgning i sine egne elektroniske journalsystemer på modtagne anmodninger om interview. Derfor rummer opgørelsen ikke anmodninger om korte, skriftlige kommentarer, ligesom det kun er forespørgsler, som er journaliseret og dermed har et skriftligt spor i ministeriet, der indgår.

Statsministeriet vil ikke stille op til interview om emnet, men siger i en skriftlig kommentar, at de ikke anser opgørelsen som retvisende for statsministerens tilgængelighed for pressen og understreger, at ”det ikke kan udelukkes, at der kan være anmodninger om interviews med statsministeren, herunder mundtlige forespørgsler, som ikke er blevet identificeret.”