Nyheder30. juni 2022

Airbnb forbyder fester verden over

Der har været er midlertidigt forbud mod at holde fester i airbnb lejligheder siden coronapandemien - nu bliver forbuddet permanent
Mange københavnere gør noget ulovligt, når de udlejer deres lejlighed gennem Airbnb
Forbuddet mod at holde fester i Airbnb lejligheder bliver nu permanent.
 Foto: AOP

Ikke mere fest.

Det har airbnb nu slået helt fast, da der fremover vil være et permanent forbud mod at holde fester, hvis du har lejet en lejlighed igennem firmaet.

Det meddeler Airbnb i en pressemeddelelse på deres hjemmeside.

Siden august 2020 har det de facto været forbudt at holde fester i en Airbnb-lejlighed, da firmaet på daværende tidspunkt indførte et midlertidigt forbud.

Det forbud er nu blevet permanent.

I pressemeddelelsen fortæller Airbnb, at de siden forbuddet har oplevet en nedgang i anmeldelser af fester med 44 procent, og at deres kunder har reageret positivt på reglen.

Sidste år suspenderede Airbnb hele 6.600 kunder, fordi de brød reglerne omkring ingen fester, fremgår det ligeledes af pressemeddelelsen.

Airbnb startede for alvor med at slå ned på "festhuse" i 2019, da fem mennesker blev skudt og dræbt i forbindelse med en fest i Californien, USA.

Ved den lejlighed var huset lejet på Airbnb, og medførte efterfølgende stor kritik af firmaet.

Sponsoreret indhold