Afsløring: Casper C. og Isabel er flyttet sammen
De har været officielle kærester i knap et halvt år. Og nu deler 'Klovn'-stjernen og hans unge kæresye Isabel Friis-Mikkelsen også officielt adresse.
- Vi flyttede sammen omkring jul. Isabel boede i gaden ved siden af, 50 meter væk, så vi syntes, det var plat ikke at bo sammen, når vi alligevel tilbringer meget tid i hinandens selskab, afslører Casper Christensen til seoghør.dk.
Isabel er rykket ind i Caspers luksuslejlighed på Israels Plads på Nørrebro. Og dermed slap parret uden om det puslespil, det kan være at indrette en fælles lejlighed.
Læs også: Caspers vorte er væk
Isabels pakkenelliker begrænsede sig nemlig til garderoben.
- Isabel har bare rykket sit tøj med over min gamle lejlighed, siger han.
Børnene Marvin og Cajsa, som Casper har med ekskonen Anette Toftgård, bor halvdelen af tiden hos deres far.
Læs også: Iben Hjejle: Fletter fingre med Casper
Og selv om Isabel er papmor hver anden uge, er alt fryd og gammen i det Nørrebro'ske hjem.
- Det går fantastisk. Hun er dejlig at bo sammen med. Og børnene kender hende jo i forvejen, så det er ikke noget problem, fortæller Casper.