Nyheder22. juli 2022

Aflyst: Voice '22 i Tivoli bliver ikke til noget

Radiostationen The Voice oplyser, at de ikke gennemfører deres traditionsrige koncert i Tivoli til september
I over ti år har Voice arrangeret koncerter i Tivoli - som her i 2019 med blandt andre Christopher. I år bliver det dog ikke til noget
I over ti år har Voice arrangeret koncerter i Tivoli - som her i 2019 med blandt andre Christopher. I år bliver det dog ikke til noget
 Foto: Mikael Rieck

The Voice offentliggjorde i foråret sin traditionsrige koncert The Voice '22 i Tivoli.

Nu aflyses koncerten i september dog.

Det sker i en pressemeddelelse fra Bauer Media.

- Vi ærgrer os selvfølgelig over, at Tivoli har valgt ikke at gennemføre arrangementet, da vi havde set frem til at afholde The Voice-koncerten i Tivoli i år, siger programdirektør hos Bauer Media, Mikkel Westerkam.

The Voice-koncerterne har igennem årene budt på optrædener med en stribe af de mest populære danske og udenlandske artister, der har spillet de sange man kender fra radioen.

Koncerterne har samlet set tiltrukket mere end 500.000 publikummer og er det eneste arrangement af sin art i Danmark, hvor så mange artister optræder på så kort tid.

Mikkel Westerkam fortsætter:

- Det er ekstremt beklageligt at vi efter 2 års alternative koncertarrangementer under corona, ikke kan vende tilbage til normalen som planlagt. Så lige nu er vi i gang med at kigge på mulighederne for fremtiden og glæder os til at vende tilbage med flere koncerter til vores lyttere.

Har man allerede købt en innercircle billet til koncerten på tivoli.dk eller hos Tivoli Box Office, får man den automatisk refunderet.

Sponsoreret indhold